1. Virksomheden blev stiftet af brødrene John og Horace Dodge. De fremstillede og leverede mekaniske dele til biler.
     
  2. Dodge-brødrene blev aktionærer i Ford Motor Company på et tidligt tidspunkt og leverede mange mekaniske dele til den berømte Ford T i de første produktionsår.
     
  3. Den første Dodge blev fremstillet 14. november 1914.
     
  4. I selvsamme år byggede Dodge 249 biler.
     
  5. Dodge Brothers og Budd Company var pionerer inden for karrosserier udelukkende fremstillet i stål.
     
  6. Den dobbelte kølergrill, som kendetegner Dodge, og kølerfiguren, som forestiller en vædder blev taget i brug i de tidlige 30’ere. Det var først i 1938, at navnet Dodge Brothers blot blev til Dodge. De originale insignier (de to trekanter) var ikke længere bilens kendetegn.
     
  7. I 1941 kunne man få drejningsvisere som ekstraudstyr til Dodge-biler.
     
  8. I 1953 introducerede Dodge sin første V8-motor, der var en udgave af Chrysler Corporations berømte HEMI® motordesign.
     
  9. I 1954 vandt Dodge Mobilgas Economy Run med 25,4 mil pr. gallon. Samme år førte Dodge for første gang an i det navnkundige motorløb Indianapolis 500.
     
  10. I 1960’erne blev Dodge-bilerne berømte i “drag-race”-konkurrencerne. En linje i Beach Boys-hittet “Little Old Lady from Pasadena” lød således: “brand new shiny-red Super Stock Dodge.”
     
  11. I Dodge Omnis allerførste produktionsår, 1978, blev der solgt 189.000 eksemplarer af den forhjulstrukne bil, og den europæiske version, mærket Chrysler Horizon, blev årets bil i Europa.
     
  12. I 2004 solgte Dodge mere end 1,4 millioner biler. Der er sket en del siden 1914, hvor Dodge kun fremstillede 249.